ØRBÆK KIRKE
3092.jpg
3096.jpg
3100.jpg
3101.jpg
3102.jpg
3104.jpg
3108.jpg
3115.jpg
3117.jpg
3120.jpg
3121.jpg
3125.jpg
3127.jpg
3128.jpg
3129.jpg
3133.jpg
3136.jpg
3138.jpg
3139.jpg
3140.jpg
3141.jpg
3142.jpg
3143.jpg
3145.jpg
3146.jpg
3150.jpg
3151.jpg
3152.jpg
3159.jpg
3161.jpg
3162.jpg
3164.jpg
3166.jpg
3167.jpg
3167a.jpg
3168.jpg
3172.jpg
3175.jpg
IMG_3151.jpg
topimg.jpg

Kirken

 
 
 

Kirken på Røverhøjen med det lidt for lave tårn!

 

På en banke, der fra gammel tid blev kaldt Røverhøjen, ligger den hvid-kalkede, teglhængte kirke, der er af langhustype med skib og kor i ét. De ældste dele er fra 1200-tallet, hvor så mange landsbykirker blev bygget. Der er et lavt tårn i vest og våbenhus mod syd. Af den ældste, romanske kirke, som var opført af rå kamp over en profileret granitsokkel af huggede kvadre, står nu kun skibet. Skellet mellem skibet og østforlængelsen ses tydeligt på begge langhusets sidemure. Oprindeligt havde kirken et bjælkeloft. Man kan se, at hvælvingerne er indbygget senere, da de er bygget skævt for de rundbuede, romanske vinduer.

 

Fra våbenhuset kommer man ind i kirken gennem den jernbundne egetræs-dør fra o. 1600, der er indrammet af glatte, tilhugne kvadre, og i tårnets vestside en oprindelig dør med fladbuet åbning i spidsbuet spejl. Døren bruges nu kun ved enkelte begravelser. På nordsiden skimtes fra romansk tid en kvindedør og et vindue, som nu er muret til.

 

I gotisk tid byggedes et vesttårn, og kirken fik ottedelte krydshvælvinger. To fag i skibet og et i tårnrummet.

 

Tårnet, der vist nok var planlagt noget højere, fik kamtakkede gavle med gotiske højblændinger mod øst og vest. På samme tid har man antagelig tilbygget våbenhuset med fladbuet dør i rundbuet spejl. Der er faste, murede bænke langs siderne.

Her lagde mændene ikke deres våben, som man skulle tro; men det var derimod læhus for barselskvinderne. Tidligere blev kvinder, der lige havde født, anset for urene. De skulle derfor - som "kirkegangskoner" - renses af præsten gennem et fast ritual, som fandt sted ved kirkedøren.

 

Da gudstjenesten ofte var langvarig, kunne det være slemt at stå ved kvindedøren i nordsiden af kirken. Denne dør blev derfor tilmuret. Antagelig har man også brugt våbenhuset som skolelokale, hvor børn og unge i middelalderen modtog en smule undervisning.

 

Ved den senmiddelalderlige forlængelse af skibet mod øst, blev det romanske korparti revet ned, og stenene blev genanvendt ved ombygningen. I kormuren ses flere krumhuggede sokkelsten fra den nu forsvundne apsis.

 

Det nyopførte østparti med blændingsprydet gavl fik to fag hvælvinger, hvoraf det østlige, som ligger højt pga. den indbyggede gravkrypt fra 1600-tallet, fik et ottedelt hvælv i lighed med skibets, mens det vestlige dækkes af en fantasifuld stjernehvælving.

 

Kirken blev restaureret i 1870, hvor der fandtes og atter tildækkedes nogle kalkmalerier.

Overvejende et malet, dekorativt mønster fra slutningen af 1400-tallet langs ribber og buevederlag samt en del primitive fremstillinger af "Træskomaleren", der kendes fra så mange østfynske kirker.

Ved senere istandsættelser bl.a. i 1950-erne blev flere af disse malerier fra den katolske tid fremdraget igen. Der findes en jagtscene, over prædikestol og pulpitur ses navnet "Maria" og i loftet over koret flere små primitive tegninger. Af de mange "cirkler" omkring indtegnede kors (23 stk.) er en stor del indvielseskors - dvs. de steder i kirken, den katolske biskop bestænkede med vievand for at hellige rummet til gudstjenestelig brug. Kalkmalerierne er ret primitive og naive, men opfindsomme og ikke uden en vis dramatik - især i skibet.

 

Kirken blev atter gennemgribende renoveret i 2016-2018, hvor flere overmalede kalkmalerier kom frem i lyset - bl.a. "djævelen og heksen" over døbefonten. Desuden afsløredes det, at kirken i 1860'erne før den forrige renovering havde lyseblå hvælv og lyserøde vægge. Udover afrensningen af samtlige kalkmalerier blev også orglet renoveret, døbefonten flyttet til sin oprindelige placering på mellemplateauet, og kirkens ydervægge blev spændt op.

 

Kirkens inventar

 

Altertavlen er en ejendommelighed, der viser hele tre stilarter: Gotik, barok og rokoko. Ca. 1690 kasserede man den gamle, gotiske altertavle og tog dele af den med i den nye.  Altertavlen hviler på en opbygning, der er samtidig med alterbordet. På tavlens fodstykke findes de 4 evangelister med hver sin attribut: Barnet (Matthæus), løven (Markus), oksen (Lukas) og ørnen (Johannes), der danner ramme om tre malerier, som forestiller Jesu fødsel, omskærelse og dåb. Rammen til hovedbilledet danner en trekant. På hvert af benene er der seks afsatser, som bærer hver sin apostel (gotiske figurer fra o. 1480). Øverst står Kristus som Himmelkongen.

 

Hovedbilledet viser Den sidste Nadver og har i nederste hjørne årstallet 1764 og navnet N. Dailin (rokoko). Ved restaureringen i 1985 blev i nederste hjørne fundet følgende indskrift under afrenset lak og maling: "1691, Christian Zachariasen, maler i Odense".

På alteret en alterdug, der er broderet og skænket i 1967 af Karen Basbøll, præstekone i Ørbæk gennem næsten 40 år.

 

Alterstagerne er skænket 1661 af Jesper Friis' enke, Elsebeth Ulfeldt, Ørbæklunde, sammen med kirkens kalk og disk, der stadig er i brug. En oblatæske af sølv bærer inskriften: "1799 er denne Eske givet til Ørbech Kirche af Lauritz Rasmussen Lange". Sølvmærket viser, at æsken er fremstillet af Poul Jensen Theilgaard, Odense. Kancelliråd Lange var den første af slægten på Ørbæklunde. I 1799 blev hans søn sognepræst i Ørbæk.

 

Af nyere dato er sølvkanden til altervin med indskriften "Ørbæk kirke 22-7-1935. Den er skænket af førstelærer og kirkesanger i Ørbæk gennem 34 år, Th. Schjøth og hans hustru.

 

Den syvarmede lysestage bærer indskriften: Skænket til Ørbæk kirke 1930 af fabrikant C. Nielsen, Ørbæk.

I 1960erne broderede en kreds af Ørbæk-damer sammen med et par konfirmandpiger det smukke altergulvtæppe.

 

På nordvæggen i koret hænger en rød "Klingbøjtel" - en fløjlsindsamlings-pose på sort skaft med en lille klokke, så degnen kunne vække de uopmærksomme, når han rakte den ind under næsen på kirkegængerne.

 

En meget smuk Maria-figur, Himmeldronningen, som nu er placeret på nordvæggen, stammer fra en sengotisk altertavle.

På skibets sydvæg ses et simpelt krucifiks fra renæssance-tiden med to knælende figurer, der formentlig skal forestille Johannes og Maria.

 

Granitdøbefont af samme alder som kirken af Storebælts-type med bølgeranker og hoveder.

Nederlandsk dåbsfad fra ca. 1625.

Prædikestol af egetræ i tidlig renæssance-stil fra 1592 med arkader, hvori ses våbenskjolde for Niels Friis (de tre sorte egern) og Vibeke Gyldenstierne, Ørbæklunde. Over prædikestolen en "lydhimmel" af eg med en hvid due (symbol på Helligånden) i midten.

 

 

Lysekroner

 

Den midterste og ældste er skænket af sognepræst Chr. Michael Luja i anledning af hans andet giftermål. Kronen har 16 arme i to rækker og bærer indskriften: "Herrers Herre til berømmelse og Ørbeck kirke til beprydelse er denne foræret af Hr. Christian Michel Luja, sognepræst for Ørbeck menighed og hans kjære hustru Anna Maria Jørgensdatter d. 1. august 1709".

 

Nærmest koret hænger den største krone med 10 arme i en række og rigt dekoreret. Skænket  i 1737 af kirkens patronesse, enkefru A.M. Rosenvinge, Ørbæklunde, der havde kaldsretten til præsteembedet.

 

Den tredie lysekrone nederst i kirken har 12 arme i to rækker og bærer indskriften: "Skænket til Ørbæk kirke 1927 af maskinfabrikant Carl Nilesen og hustru Marie Nielsen af Ørbæk".

På sydvæggen ved pulpituret hænger præstetavlen, der går tilbage til reformationstiden. Orglet (8 stemmer) er skænket kirken af justitsråd L. Lange på Ørbæklunde i anledning af hans datters bryllup i Ørbæk kirke.

 

På en lille plade anbragt på rammen står: "K. Olsen, København, 1876".

 

Mellem 3. g 4. hvælving hænger et skib som i så mange danske kirker. Det blev skænket kirken i 1932 af politiassistent Th. Jensen og hustru Johanne. Th. Jensen sejlede engang som skibsdreng på en tremastet skonnert ved navn "Familiens Håb" af Rudkøbing. Th. Jensen blev en ivrig husflidsmand, der senere byggede en tro kopi af "Familiens Håb", der fik sin plads hos hans forældre indtil deres død. I 1932 riggede Th. Jensen skibet helt om. Han gav det navnet "Johanne" og forærede det til Ørbæk kirke.

 

De to kirkeklokker. Den største støbt i 1778 af M.C. Trochell. Den mindste bærer indskriften: "Støbt i Ottense af Henrik Søfrensen Eron 1692". Og rundt om klokken læses: "Tænk når jeg kalder dig til Naade, at Gud vil engang kalde dig til Dom". Matthias Rosenvinge. Anne M. Wulf.

I våbenhus indmuret gravsten over Niels Nielsen, ridefoged på Ørbæklunde (død 1698) og hustru Dorthea Eggertsdatter.

 

Muret begravelseskrypt under koret for ejere af Ørbæklunde. Her er bl.a. begravet Jesper Friis (død 1643), Niels Friis (død 1689) og Matthias Rosenvinge (død 1714) med deres familie.

  

Efter mange års omhyggeligt forarbejde kunne menighedsrådet i 2005 sætte opførelsen af et nyt kirkegårdskapel i værk. Det er blevet til en moderne og smuk bygning, tegnet af  arkitekt Poul Erik Christensen, Fjerritslev.

 

  

Vi er i Gud hus og kirke nu

bygget af levende stene

som under kors med ærlig hu

troen og dåben forene....

 

tidl. sognepræst Nørgaard Mikkelsen.

Ørbæk Kirke  ·  Fåborgvej 2  ·  5853 Ørbæk